Quality Hotel Marina er et nyrenoveret konferencehotel, eksklusivt beliggende i Nordsjælland ved Vedbæk Havn og strand, med en fantastisk udsigt over Øresund og Jægersborg Hegn og direkte togforbindelse til København og Kastrup Lufthavn.
Vi kan tilbyde 126 nyrenoverede værelser og lejligheder, alle lyse og indbydende i flot, skandinavisk design, med udsigt til vand eller skov.
Vi har adgang til stort set alle former for idræts - og fritidsaktiviteter i området, med havnen, kysten og skoven som naboer.Tag f.eks. en tur på hesteryg eller spil tennis eller fodbold på baner tæt på hotellet. Vi har også golf i nærområdet. Kontakt gerne receptionen for et godt golf-tilbud.
Der er gratis trådløs internetforbindelse og i hotellets businesscenter står en computer med tilhørende printer, til rådighed for vores gæster. I underetagen har vi aktivitetsrum med bordtennis, bordfodbold, billard, poolbord og TV-stue.
Derudover har vi vores relax-afdeling med jacuzzi, hvor man kan nyde et glas champagne med tændte stearinlys, en sauna til at lade musklerne varme op efter en lang dag og fitness-udstyr til dem der ønsker at genvinde energi på den måde. Til dem der ønsker at få lidt farve i kinderne kan vi tilbyde solarium.
Vore 5-stjernede møde- og konferencelokaler er varierede og fleksible, med plads til op til 225 personer i samme lokale.
Lokalerne har optimal belysning, aircondition, trådløs internetopkobling og standard av-udstyr. Fra mange af konferencelokalerne er der direkte udsigt over Øresund, ligesom der er flere tagterrasser hvor såvel kursister som gæster kan nyde solen og den smukke udsigt. Quality Hotel Marina's beliggenhed ved Øresund giver mulighed for at tilrettelægge møder og konferencer med masser af inspirerende fritidstilbud og teamaktiviteter.
Quality Hotel Marina er ligeledes den naturlige ramme om alle typer festarrangementer, bryllupper, fødselsdage, jubilæer, receptioner, firmafester m.v. og vi har altid spændende forslag til menuer, vine samt særlige events.
Vi glæder os til at byde Dem velkommen på et topprofessionelt konferencehotel i omgivelser som giver både kursister, forretningsfolk og weekendgæster en følelse af velvære og indre ro.